Den Røde MYRE

Thomas Knudsen - Den Røde Myre

Mit navn er Thomas, ejer af Den Røde Myre. Jeg er din lokale skadedyrsbekæmper i Ikast-Brande og Herning-området, men dækker hele det midtjyske område, og kommer til  både Silkeborg, Holstebro, Viborg, Skanderborg og så videre (bemærk at der er et mindre kørselstillæg udover 30 km).

Jeg udfører alle typer skadedyrsbekæmpelse, hvad enten det drejer sig om myrer, rotter eller andre skadedyr.

Det er mig, skadedyrsbekæmper Thomas Knudsen, du har kontakt med gennem hele processen. Den personlige kontakt sikrer dig hurtig og effektiv skadedyrsbekæmpelse, lige fra den første henvendelse og til opgaven er udført.

Jeg er autoriseret skadedyrsbekæmper med både sprøjte- og hygiejnecertifikat, og har flere års erfaring inden skadedyrsbekæmpelse. Firmaets arbejdsmetoder og autorisationer er godkendt fra Naturstyrelsen under Miljøministeriet.

Jeg lægger vægt på rene linjer og ærlig snak. Det er vigtigt for mig at kundernes tryghed er i højsædet – både hos private og erhvervskunder.

At have sit hjem eller sin virksomhed hjemsøgt af skadedyr er en virkelig ubehagelig oplevelse, men jeg har fokus på at bekæmpelsen af skadedyr bliver så effektiv og grundig som muligt – og at processen aldrig bliver længere end højst nødvendigt. Samtidig lægger jeg vægt på at der efterfølgende bliver fulgt grundigt op på at skadedyrsproblemerne virkelig ER udryddet efterfølgende.

Udover at jeg kommer ved tilkald, så er det også muligt at tegne en serviceaftale med mig, så problemerne med skadedyr kan forebygges, inden de bliver for store.